6940 Lem - Tilflytter

Tilflytterkorpset 6940 Lem

Tilflytterkorpset har i længere tid været ude for at byde personligt velkommen til nye Lem-borgere. Det har været rigtig hyggeligt og vi fornemmer, at det også bliver positivt modtaget.

Tilflytterkorpset har til formål at byde ny-tilflytterne Velkommen til Lem.

Korpset består af frivillige Lemborgere, der hurtigt vil kontakte alle nytilflyttede Lemborgere for at byde velkommen til byen.

Korpset vil gerne være behjælpelig med at besvare tilflytternes spørgsmål og fortælle om og vise, hvad Lem har at byde på ved et fælles møde centralt i byen eller på tilflytter adressen.

Derudover vil der også blive inviteret til arrangementer i Klyngesamarbejdet ”Friskvind ” (Højmark, Velling, Stauning, Dejbjerg og Lem).

Udover at byde velkommen og være bindeled mellem tilflytterne og lokalsamfundet vil vi tilbyde tilflytterne et kuponhæfte med masser af gode tilbud og rabatter fra byens butikker, virksomheder og foreninger, som med stor velvillighed støtter projektet.

Tilflytterkorpset er imidlertid udfordret på grund af GDPR-loven, fordi vi i perioden 01/05 2018 til 01/01 2021 ikke har kunnet få oplysninger fra RKSK-kommune om nye tilflyttere til byen.

Derfor opfordres alle Lemborgere til at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., når / hvis du er tilflytter eller er bekendt med, at der er kommet en ny-tilflytter til byen.

Oplys venligst:  Navn, adresse og gerne telefonnummer.

Tilflyttergruppen ønsker at komme i kontakt med alle tilflyttere: Lejere, boligejere samt nye erhvervsdrivende i området.

Tilflytterkorpset håber, at vi med dette tiltag kan være med til at ny-tilflyttede Lemborgere falder rigtig godt til i vores dejlige by.

Med venlig hilsen Tilflytterkorpset Dynamik i Lem

tilflyttergruppe.billed

Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Læs mere her..