Lem TransformatorforeningsFOND blev oprettet i 2001 i forbindelse med nedlæggelsen af Lem Transformatorforening.
Fondens stamkapital udgøres af egenkapitalen i Lem Transformatorforening pr. 31/12 2001, og det er afkast af denne kapital, der udloddes efter fondens formål.
Fondens formål er at støtte forskønnelse og udvikling af Lem by, samt at støtte aktiviteter, som kan være til gavn og glæde for Lems borgere.
De første år var det muligt at ansøge om støtte 2 gange årligt, forår og efterår. På grund af den generelle finansielle krise giver fondsmidlerne ikke længere så stort afkast, hvorfor der nu kun udloddes midler en gang årligt, - om foråret.
Alle der opfylder betingelserne i fondens formålsparagraf kan søge om støtte. Fondens bestyrelse afgør hvilke ansøgninger, der imødekommes.
Siden oprettelsen af fonden i 2001 er der uddelt ca. kr. 750.000,- til mange forskellige formål.
Ansøgningsskema kan afhentes i Ringkøbing Landbobank, Lem afd. eller downloades her på siden og efterfølgende afleveres hos formanden for fondens bestyrelse, Johannes Jensen, Store Kjærgaardsvej 15, 6940 Lem St., i april og oktober måned.
Vejledning til download og udfyldelse af ansøgningsskemaerne >>
Ansøgningsskema (Word 97-2003) >>
Ansøgningsskema (Word 2007-) >>
Fondens bestyrelse består af:
- Johannes Jensen (formand)
- Steen Kirk Jensen (kasserer)
- Jette Mikkelsen (sekretær)
- Willy Holk
- Ole Poulsen