Historie

Lem Boldklub har rødder tilbage i 1907, hvor Lem Idrætsforening blev stiftet, herunder var der aktiviteter som fodbold og gymnastik. Idrætsforeningen blev dog opløst i 1937 på grund af økonomiske vanskeligheder, hvorefter der i 1940 blev taget initiativ til at der igen skulle dyrkes sport i Lem, og herved var Lem Boldklub en realitet. I den nye forening var aktiviteterne også fodbold og gymnastik, som igennem mange år var hovedaktiviteterne i Lem Boldklub.

I slutningen af halvfjerdserne begyndte tingene for alvor at tage fart, i forbindelse med at der skulle bygges svømmehal i Lem. I samme ombæring fik Lem Boldklub ved megen frivillig arbejdskraft bygget nyt klubhus og begge byggerier blev indviet i 1978. Siden da har Lem Boldklub været i konstant udvikling, hvilket har resulteret i, at der i dag er mange forskellige idrætsaktiviteter i foreningen, som er suppleret af et forretningsudvalg og et sponsorudvalg.

Derudover er der i forbindelse med Lem Boldklub stiftet en selvstændig forening kaldet Lem Boldklubs Venner, som har til formål at støtte børne- og juniorarbejdet i Lem Boldklub. Lem Boldklubs Venner afholder hvert år forskellige arrangementer, som alle har til formål at sikre foreningens økonomiske grundlag.

Lem Boldklub er den forening i Ringkøbing-Skjern kommune, som har flest aktivitetsmedlemmer, fordelt på både unge og ældre som fornøjer sig med de mange spændende aktiviteter.
Nedenstående oversigt viser de forskellige aktiviteters indtog i Lem Boldklub, og på nuværende tidspunkt må det siges at alle idrætsaktiviteter i Lem er samlet i Lem Boldklub.

I 2010 blev Lem Boldklub Årets forening i DGI Vestjylland.

Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Læs mere her..