Regler

RETNINGSLINJER FOR LB FITNESS

LB Fitness' motionscenter er åbent 24 timer i døgnet.

Nøglebrik Medlemmer af LB Fitness køber en nøglebrik til yderdør og motionscenter. Nøglebrikken er aktiv, når medlemskab er betalt.

Nøglebrik er strengt personligt, skal medbringes og bruges ved hver træning. Medlemmer må ikke lukke andre personer ind i motionscentret.

Det er tilladt LB Fitness’ udvalg, instruktører, opsynsmand og Lem Hallens bestyrer at kræve at få forevist en gyldig nøglebrik, så man i henhold til medlemslisten kan forsikre sig om, at de personer, der befinder sig i og benytter LB Fitness har betalt kontingent.

Indgang ved centeret og de to omklædningsrum i den østlige ende af hallen.

Vi er medlem af Anti Doping Danmark. Doping, det vil sige indtagelse af stoffer, der enten befinder sig på Anti Doping Danmarks liste over forbudte stoffer, eller stoffer, der ifølge dansk lovgivning er forbudte at besidde eller indtage, er naturligvis forbudt i LB Fitness.

Hvis du bliver taget i doping, medfører det øjeblikkelig bortvisning samt 3 års karantæne fra LB Fitness.

LB Fitness forbeholder sig ligeledes ret til at bortvise og annullere dit medlemskab, hvis det viser sig, at du har været testet positiv for doping indenfor de sidste 3 år.

Uanmeldt dopingkontrol kan forekomme i centeret. Hvis man nægter at indvilge i dopingkontrol, anses det som en positiv doping test, hvilket medfører bortvisning samt 3 års karantæne fra LB Fitness. 

Hvis du udøver nogen form for hærværk eller tyveri i hallen eller i motionscentret forbeholder LB Fitness sig ret til at bortvise dig, annullere dit medlemskab og give dig 1 års karantæne fra LB Fitness.

Ansvar: Træning i centeret foregår på eget ansvar. Brug maskiner og andet træningsudstyr på en hensigtsmæssig måde.

Da vi er et lille motionscenter med stor frihed (mulighed for at træne på alle tider af døgnet) indebærer det, at alle der benytter motionscenteret tager ansvar for at holde centeret rent og pænt, rydde op efter sig selv, hænge vægte på plads samt holde omklædningsrummene pæne.

Alle skal huske at skifte til rent indendørs fodtøj inden træning.

Som medlem af LB Fitness er du altid velkommen til at kontakte LB Fitness for ris, ros, evt. fejl og mangler, ønske om instruktion eller, hvad man ellers har på hjertet. Send os en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

God træning

LB Fitness udvalg

Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Læs mere her..